Land: Spanien, Mallorca

By: Alcúdia

Bo-sted: Blue Star Ses Fotges

Beskivelse af bo-sted:
Rigtigt fint og familievenligt lejlighedshotel lige ved stranden i Alcudia.

Vi boede 2 voksne og 2 børn i en 3-vær lejlighed. Lejlighederne er flotte og rene. Der er rengøring dagligt.

Lejlighederne er ikke prangende. Der er hvad der skal være – og heller ikke mere.
Der er et lille køkken med 2 blus, så det er ikke de store kulinariske udfordringer man kan kaste sig over. Men der er så man klarer sig :o )
Men det er pæne lejligheder i fin stand.

Der var et lille tv på værelse, med engelske, tyske og spanske kanaler. Bl.a. en britisk børnekanal, der viste Teletubbies og Postmand Per. Det var vores 2½ årige glad for :D

Det aller aller bedste ved lejligheden var dog den KÆMPE altan/balkon der hørte til. Den var nok lige så stor, hvis ikke større end stuen. Og vi brugte den RIGTIGT meget. Vores piger var på rejse tidspunktet 4 mdr og 2½ år. Så der blev brugt en del tid i lejligheden. Der var balkonen fantastisk fordi vi så kunne være lidt ude alligevel. En del af den var overdækket, så ungerne kunne være i ly for solen.

Hotellet havde en ok buffetrestaurant. Vi besøgte den et par gange, men var ikke imponeret. Der var mange børnefamilier på hotellet, og det bar restauranten også præg af.

Der var et rigtigt lækkert poolområde lige ud til stranden. Der var liggestole, børnepool og lidt afsides en legeplads. Der er også en børneclub med skandinaviske guider. De sørgede for flere daglige aktiviteter for de lidt større børn (3+). Vi så ikke så meget til dem, så det virkede til de var ret afdæmpede og ikke alt for anmassende :D

Mellem poolområdet og stranden ligger der en lille poolbar. Der serverede drikkevarer, is, snacks og mad fra kl. 12 af. Her var der også en lille scene, hvor børneklubben sørgede for underholdning hver aften!

Fra poolbaren var der direkte adgang til en lækker og MEGET børnevenlig sandstrand. Man kunne leje parasoller og liggestole. Vandet var lunt, rent og lavt.

Vi havde en rigtig dejlig ude på Ses Fotges – og det er bestemt et sted vi kunne finde på at besøge igen. Dog vil jeg anbefale at man bestiller værelse med have-udsigt – dem med pool-udsigt lå nemlig liiige lovligt tæt på den lille scene, hvor der hver aften var (højlydt!) underholdning fra kl. 20 af.

Så de varmeste anbefalinger herfra!

Gode seværdigheder: Ikke udfyldt

Dårlige seværdigheder: Ikke udfyldt

Kort beskrivelse:
Hotellet lå ikke direkte i Alcúdia, men lidt udenfor ved Playa de Muro-stranden. Området er ret turistet og alle butikkerne sælger stort set det samme. Det hele er meget børnevenligt. Mange af restauranterne har små legepladser og tv, der kan underholder børnene mens forældrene spiser. Vi lagde også mærke til, at der flere steder lå små gratis offentlige legepladser.

Der kører også et lille tog og hestevogne rundt i gaderne. Begge dele var et stort hit hos vores store pige (2½). Der var også mange steder man kunne lege cykler. Også nogle ret underholdende familiecykler, hvor hele familien kunne side på samme cykel – det kan vist ikke beskrives, men skal opleves ;)

Vi kom aldrig ud på nogle udflugter. Men der var flere muligheder på øen. Både akvarie, landvand og et papegøjeland :D Man kunne både tage på guidede ture med vores rejseselskab (star tour) eller selv leje en bil og køre ud. I gå afstand fra vores hotel, var der de første 5 biludlejningsselskaber, der alle var noget billigere end det man kunne leje gennem rejsebureauet!

Generel børnevenlighed: 5 (meget god)

Popularity: 60% [?]

Tagged with:  
Share →

2 Responses to Spanien, Mallorca – Alcúdia, Blue Star Ses Fotges

  1. Flemming siger:

    …der har vi også været nogle gange. Stranden er helt fantastisk, super børnevenlig. Andre kan læse mere (og se billeder) om området her:

    http://www.mallorca-beaches.com/playa_de_muro_strand.htm

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>