Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /usr/home/webroot/kidsontour.dk/www/www/wp-settings.php on line 18
Kids on tour | Gode råd til at rejse med børn - Part 2

Kidsontour.dk

Gode råd når du rejser med børn

Amning i Asien

Skrevet af admin den 24. July - 2009» Skriv en kommentar

Amning i Israel
Den er accepteret og tilrådet i Israel, men desværre dropper mange amningen efter 3 mdr., da de starter på arbejde. Derfor vil man ikke møde så mange ammende i offentligheden. Det er dog tilladt og ikke noget man ser “ned” på. Der er dog stor forskel på om du er i Tel-Aviv eller i Jerusalem. Tel-Aviv er ikke nogen special religiøs by og derfor vil du også se mange flere ammende mødre her. I Jerusalem er mere end 40% religiøse, og derfor vil du sjældent se nogle amme. Folk gør det, men er meget gode til at dække sig til, amme under T-shirten og lignenden. Her kan du se en poll over hvor accepteret amning i offentligheden er

Amning i Jordan
Det er helt normalt og velset at amme på offentlige steder i Jordan.

Amning i Iran
Det er ikke normalt at amme offentlige steder i Iran - faktisk ikke i nogle islamiske samfund - men nogle kvinder ammer alligevel i lukkede områder.

Amning i Saudi-Arabia
Det er forbudt at amme offentligt i Saudi-Arabien, hvorfor man også meget sjældent vil se det. Nogle gør det i lukkede områder, men det frartådes.

Amning i Sri Lanka
Kvinder går ikke topløse på stranden, men det er meget naturligt at amme offentligt i Sri Lanka. Mænd fra vesten kigger mere på kvinder der ammer, en mænd fra Scri Lanka gør - altså kan man roligt amme, der hvor man har behov for det.

Amning i Indien - generelt
Det er meget almindeligt at amme i Indien, og derfor er det også tilladt på offentlige steder. Det er dog en god ide at dække sig godt til, da de indiske mænd, kigger en del, når det er ”hvide” der ammer.

Amning i Indien - regioner: Orissa and kerala
I det sidste årti, har det ikke været accepteret at amme offentligt i Orissa og kerala, Indien. Men på grund af pres fra UNICEF og andre, er det blevet accepteret at amme igen. De “ikke uddannede”, altså folk med lav status, ammer offentligt, men dækker sig til. Uddannede og højtuddannede venter helst med amningen, til de er et privat sted. Indiske mænd misser ikke en chance for at kigge på bare bryster, men er man god til at dække sig til, er det ikke noget problem at amme offentligt i Indien, Orissa og kerala.

Amning i Pakistan
Det er normalt at amme i Pakistan, så derfor gør mange det også offentligt. Pakistan er et Islamisk samfund, så man skal alligevel overveje, hvor man sætter sig til rette hende. Det er ikke alle der accepterer det, og nogle mænd vil stirre meget.

Amning i Nepal
I Nepal skal du ikke være bange for at amme offentligt. Amning er meget almindeligt, og indfødte gør det både i busser, caféer mv..

Amning i Kina
I Kina, er amning meget almindeligt på landet.

Amning i Japan
Når man har født i Japan, kommer der folk og besøger dig på hospitalet fra de firmaer som laver mælkeerstatning, De giver dig nogle gratis prøver og informerer om, hvor godt der produkt er for dit barn. Derfor, giver det meget god mening, at meget få japanske kvinder ammer specielt meget, og at amming i offentligt rum, ses meget sjældent. De store super markeder har indrettede specille rum til at amme og skifte ble i, og dem skal man benytte. Ammer man offentligt på f.eks. en café, vil man højst sansynligt blive stirret på. De fleste japanske kvinder vil gerne amme, men samfundet hjælper ikke til, og derfor er det svært at få amning accepteret offentligt.

Amning i Taiwan
Under 10% af de taiwanske kvinder ammer., på regeringen og hospitaler gør alt hvad de kan for at promovere amning og alle de fordele det har. Derfor, skal man også bare amme offentligt, men sørge for at dække sig til, da det ikke er alle indfødte som har accepteret det. Dog er det noget man skal arbejde på, så jo flere der viser, at det okay at amme, jo mere vil det blive accepteret.

Amning i filippinerne
Det er direkte ulovligt at amme offentligt på filippinerne, så derfor skal man lade være.

Amning i Malaysia - kuala lumpur
Asiatere er ret generte personer, men amning bliver mere og mere accepteret offentligt og anbefales af myndighederne. I Malaysia - Kuala Lumpur er det tilladt og amme offentligt og befolkningen er ved at vende sig til synet, da flere og flere gør det.

Kategori: Amning

Land: USA -North Carolina

By: Holden Beach

Bo-sted: sommerhus

Beskivelse af bo-sted:
Vi havde lejet et stort sommerhus ved Holden beach. Vi var 12 voksne og 3 børn og vi havde masser af plads. Huset var virkelig stort og der var 4 x bad og 5xtoilet. Store værelser, to store opholdsrum, det ene bundet sammen med køkken, en stor terasse med hot tub hvor der var udsigt over havet,og privat pool i en fin størrelse. Der var en lille sti ned til strande, som lå 100 m derfra. Huset var i flere plan…og det var de fleste af dem vi kørte forbi, så har små børn der ikke er fortrolige med trapper og man ikke vil spærre af, er det vigtigt lige at være obs på det.

Gode seværdigheder: Vi nød så meget at være i huset og ved stranden, så vi kom ikke ret meget ud fra ferieområdet.

Dårlige seværdigheder:
Ikke udfyldt.

Kort beskrivelse:
Det var et skønt hus og en fantastisk beliggenhed, hvor der var ro til at nyde familielivet. Vi var afsted uden for sæsonen (i oktober), så det var heller ikke så dyrt at leje huset. Stranden havde vi helt for os selv. Oktober var et godt tidspunkt at være afsted på, da det om sommeren godt kan være MEGET varmt. Der er meget stille ved Holden Beach, så hvis man har større børn med, som kræver lidt action, skal man tage til Outer Bank (har jeg hørt).
Da det var vores familie fra USA der bestilte huset har jeg ingen links til hvor vi bestilte, men kan se at der kommer en masse huse frem, man kan leje, når man googler Holden Beach + beachhouse.
Transport til HB var for os fly fra Kbh til NY(8t), herefter fly fra NY til NC (tror det var 1 time)og så bil (ca.2 t)

Generel børnevenlighed: 4 (god)

Indsendt af: Maiken Lem Eriksen

Kategori: Rejsemål, USA

Land: Spanien, Mallorca

By: Alcúdia

Bo-sted: Blue Star Ses Fotges

Beskivelse af bo-sted:
Rigtigt fint og familievenligt lejlighedshotel lige ved stranden i Alcudia.

Vi boede 2 voksne og 2 børn i en 3-vær lejlighed. Lejlighederne er flotte og rene. Der er rengøring dagligt.

Lejlighederne er ikke prangende. Der er hvad der skal være - og heller ikke mere.
Der er et lille køkken med 2 blus, så det er ikke de store kulinariske udfordringer man kan kaste sig over. Men der er så man klarer sig :o)
Men det er pæne lejligheder i fin stand.

Der var et lille tv på værelse, med engelske, tyske og spanske kanaler. Bl.a. en britisk børnekanal, der viste Teletubbies og Postmand Per. Det var vores 2½ årige glad for :D

Det aller aller bedste ved lejligheden var dog den KÆMPE altan/balkon der hørte til. Den var nok lige så stor, hvis ikke større end stuen. Og vi brugte den RIGTIGT meget. Vores piger var på rejse tidspunktet 4 mdr og 2½ år. Så der blev brugt en del tid i lejligheden. Der var balkonen fantastisk fordi vi så kunne være lidt ude alligevel. En del af den var overdækket, så ungerne kunne være i ly for solen.

Hotellet havde en ok buffetrestaurant. Vi besøgte den et par gange, men var ikke imponeret. Der var mange børnefamilier på hotellet, og det bar restauranten også præg af.

Der var et rigtigt lækkert poolområde lige ud til stranden. Der var liggestole, børnepool og lidt afsides en legeplads. Der er også en børneclub med skandinaviske guider. De sørgede for flere daglige aktiviteter for de lidt større børn (3+). Vi så ikke så meget til dem, så det virkede til de var ret afdæmpede og ikke alt for anmassende :D

Mellem poolområdet og stranden ligger der en lille poolbar. Der serverede drikkevarer, is, snacks og mad fra kl. 12 af. Her var der også en lille scene, hvor børneklubben sørgede for underholdning hver aften!

Fra poolbaren var der direkte adgang til en lækker og MEGET børnevenlig sandstrand. Man kunne leje parasoller og liggestole. Vandet var lunt, rent og lavt.

Vi havde en rigtig dejlig ude på Ses Fotges - og det er bestemt et sted vi kunne finde på at besøge igen. Dog vil jeg anbefale at man bestiller værelse med have-udsigt - dem med pool-udsigt lå nemlig liiige lovligt tæt på den lille scene, hvor der hver aften var (højlydt!) underholdning fra kl. 20 af.

Så de varmeste anbefalinger herfra!

Gode seværdigheder: Ikke udfyldt

Dårlige seværdigheder: Ikke udfyldt

Kort beskrivelse:
Hotellet lå ikke direkte i Alcúdia, men lidt udenfor ved Playa de Muro-stranden. Området er ret turistet og alle butikkerne sælger stort set det samme. Det hele er meget børnevenligt. Mange af restauranterne har små legepladser og tv, der kan underholder børnene mens forældrene spiser. Vi lagde også mærke til, at der flere steder lå små gratis offentlige legepladser.

Der kører også et lille tog og hestevogne rundt i gaderne. Begge dele var et stort hit hos vores store pige (2½). Der var også mange steder man kunne lege cykler. Også nogle ret underholdende familiecykler, hvor hele familien kunne side på samme cykel - det kan vist ikke beskrives, men skal opleves ;)

Vi kom aldrig ud på nogle udflugter. Men der var flere muligheder på øen. Både akvarie, landvand og et papegøjeland :D Man kunne både tage på guidede ture med vores rejseselskab (star tour) eller selv leje en bil og køre ud. I gå afstand fra vores hotel, var der de første 5 biludlejningsselskaber, der alle var noget billigere end det man kunne leje gennem rejsebureauet!

Generel børnevenlighed: 5 (meget god)

Kategori: Rejsemål, Spanien

Amning i Afrika

Skrevet af admin den 20. July - 2009» Skriv en kommentar

Amning i Kenya
I Kenya er amning den foretrukne måde at fodre spædbørn medmindre der er nogle kontraindikationer. Amning i det offentlige er ikke et problem. Mødre gøre det i de offentlige busser og på andre offentlige steder. Hvis barnet skriger ammer man bare med det samme, men dækker sig til med et tæppe. I landdistrikterne, er man ligeglad og bruger ikke tæpper. Det er noget, alle er vant til.

Amning i Egypten
I Egypten er amning forbudt på offentlige steder. Religionen forbyder det. Det er vigtigt at man respekterer deres religion. Dog, kan man på de fleste “chartersteder” uden problemer amme, så længe man dækker sig godt til.

Amning i Ghana
I Ghana er amning meget naturligt. Hvis din barn græder og man ikke ammer med det samme, tror folk, at det ikke er dit barn. Altså, kan man sagtens amme alle steder i Ghana.
Dog skal man ikke glemme, at i ghana ser man “ned” på folk som gå i meget nedringet toppe, korte og/eller stramme kjoler og lign. Men, amning er vigtigt for barnet og derfor en meget accepteret ting.

Amning i Madagascar
det er normalt at amme offentligt i Magagascar. De indfødte er dog meget blufærdige, og du vil aldrig se en indfødt pige gå topløs på stranden. Det er kun turister der gør det. Men, at amme offentligt er helt okay. Man siger, at når vi voksne kan spise hvor vi vil, skal babyer også kunne.

Amning i Marocco
Amning er tilladt alle offentlige steder i marocco og maroccanerne ammer selv offentligt. Uanset hvror det er,

Amning i Somalia
Det er tilladt at amme alle offentlige steder i Somalia. Amning er en naturlig ting, som alle Somaliere gør - også på caféen eller i bussen.

Amning i Uganda
Man ser det ikke som høfligt at amme offentligt i Uganda, men det er tilladt alle steder. Man kan resikere at møde stirrende blikke. De indfødte ammer selv offentligt, men prøver at skjule det, da det betragtes som uhøfligt.

Amning i Zambia
Det er “det rigtige” at amme i Zambia. Erstatning bruges kun, hvis moren ikke kan findes. Så derfor, er det naturligvis også helt okay at amme offentligt.

Amning i Zimbabwe
Hvis du ikke ammer dit barn når det græder, vil nogle indfødte kigge ned på dig. I Zimbabwe, er det sådan det er. Man ammer når barnet er sulten, og ikke når man kan få lidt privatliv. Altså kan du amme alt hvad du vil offentligt i Zimbabwe.

Amning i Nigeria
I Nigeria kan du amme hvor du vil, når du vil. Når er det velset at man dækker sig lidt til i visse miljøer. I kirken, på restaurentet, o. lign.

Kategori: Amning

Sommerhus - Alvesta

Skrevet af gyrithe den 25. June - 2009» Skriv en kommentar

Vejret: Ret lig Danmark.

Sommerhuset: Vi var i sommerhus, som mine forældre lejede gennem deres arbejde. Ganske almindelig sommerhusstil, men det smukke, skønne typiske rød/hvide svenske sommerhus i idylliske omgivelser.

Omgivelserne: Vi boede meget øde. Men utroligt idyllisk. Og min fornemmelse er, at mange sommerhuse ligger lige sådan. En sø i gåafstand og masser af skov.
Man skal køre et godt stykke i det område for at komme til butikker.
Vi besøgte Växjö, hvor der er en lang gågade med masser af små butikker.

Vi var heldige med vejret, og kunne gå nogle ture. Børnene legede en del udenfor, hvor der var store sten at kravle på, og højt græs at udforske i.

Anden info: Myggene kommer om aftenen, så husk myggelys. Sørg gerne for at proviantere godt inden I ankommer. Så man ikke er nødt til at køre efter forsyninger lige pludselig.
Tjek også grundigt for flåter. De trives godt i det høje græs.

Vi havde pakket nogle gode legesager til børnene. Så de kunne puste sæbebobler, spille “udespil”, tegne, klister klistermærker, læse bøger, pusle puslespil etc. Ren hygge.

sommerhus

Kategori: Rejsemål, Sverige