Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /usr/home/webroot/kidsontour.dk/www/www/wp-settings.php on line 18
Før Afgang | Kidsontour.dk

Kidsontour.dk

Gode råd når du rejser med børn

Alle indlæg fra ‘Før afgang’ kategorien

Inden du tager børnene med på ferie

Skrevet af gyrithe On April - 16 - 2009
  • Forbered barnet på turen. Fortæl hvordan rejsen derned kommer til at forløbe, og hvordan man opfører sig på flyet.
  • Pak blandet. Er uheldet ude, og man mister en kuffert er der stadig noget tøj til alle i en anden kuffert - dette gælder selvfølgelig også bleer, modermælkserstatning, sutter og hvad der ellers kan blive uundværeligt, hvis det er væk!
  • Kom i god tid til lufthavnen. En rolig start før flyveturen kan være guld værd. Hav tid til at snacke før rejsen, skifte bleer, gå på toilettet etc.
  • Lad barnet løbe så meget omkring som muligt inden flyveturen. Barnet har behov for at brænde krudt af, før han eller hun skal sidde stille i længere tid.
  • Overvej, om der er nogle særlige ting, I ikke kan undvære på destinationen. Det kan fx nogle steder være svært at finde havregryn, så er det værd at have med i bagagen hjemmefra, hvis det er det, den lille pode vil spise.
  • Bliver I med spædbørn tilbudt at komme ombord på flyet som de første, så tag imod tilbuddet. Det kan være rart at komme ind, og få alt på plads, før flyet begynder at blive fyldt op. Har I større børn, kan det være en fordel at vente til til sidst, så børnene skal bruge kortest tid muligt på deres plads i flyet.