Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /usr/home/webroot/kidsontour.dk/www/www/wp-settings.php on line 18
Rejsemål | Kidsontour.dk

Kidsontour.dk

Gode råd når du rejser med børn

Alle indlæg fra ‘Rejsemål’ kategorien

Fiskenæs feriecenter ved Gråsten

Skrevet af admin On August - 1 - 2009

Land: Danmarks

By: Gråsten

Bo-sted: Fiskenæs feriecenter

Beskrivelse af bo-sted:
Fiskenæs er et nyere feriecenter med vandland, restaurent, cafe mv. Sommerhusene er, da de er meget nye, i rigtig god stand. Der er god plads til alle og massere af hygge. Fiskenæs er også et dejligt område at vandre i. Vi gik mange ture i skovene og ved stranden omkring. Når man har børn med i sommerhus, er det rart med store værelser, specielt badeværelset. Og plads var der rigeligt af. Feriehusene er på ca. 100 m2 og i 1 – eller 1 ½ plan med plads til 8 personer fordelt på 4 soveværelser, alle med dobbeltsenge. Fiskenæs Feriecenter ideholder også wellness center, som tilbyder massere af behandlinger.

Gode seværdigheder: Gråsten slot - en gåtur i haven er hyggeligt med børnene. Gråsten by er som så mange andre mindre danske feriebyer. Og mere nåede vi vidst ikke.

Dårlige seværdigheder: Ingen, så vidt vi ved

Kort beskrivelse:
Læs mere om Fiskenæs Feriecenter her

Generel børnevenlighed: 4 (god)

Indsendt af: Anonym

Tag til Skagen i sommerhus - en rigtig familieferie!

Skrevet af admin On July - 28 - 2009

Land: Danmarks

By: Skagen

Bo-sted: Privatejet sommerhus

Beskrivelse af bo-sted:
Rigtig mange udlejer huse i Skagen som sommerhuse, og man kan derved komme til at opleve Skagen fra et rigtigt Skagenshus. Ellers findes der mange hoteller, der udlejer annekser. Der findes reelle sommerhus områder et stykke fra Skagen.

Gode seværdigheder: Grenen, den tilsandende kirke, vippefyret, Råbjerg mile, og længere væk Fårup sommerland, Skagen havn, badestrande.

Dårlige seværdigheder: Gågaden er fyldt med mennesker, så det kan være svært at komme frem med små børn, der gerne vil gå selv.

Kort beskrivelse:
Fantastisk by og område. Grenen er kun en cykeltur væk, hvis man vælger at bo i selve Skagen, og når man først har gået derud, kan man tage Sandormen ind, og hvilket barn synes ikke, at en traktor er fantastisk! Skagensområdet er omgivet af fantastiske badestrande, dog skal man huske, at man på grenen ikke må bade, kun dyppe tæerne helt ude.
Der er gode cykelture sydpå, blandt andet til den tilsandende kirke, og til badestrand efterfølgende.

Generel børnevenlighed: 4 (god)

Indsendt af: Anonym

Italien - Marina Di Castagneto - Donoratico

Skrevet af admin On July - 27 - 2009

Land: Italien

By: Marina Di Castagneto - Donoratico

Bo-sted: Camping Continental

Beskrivelse af bo-sted: Lækker campingplads tæt på middelhavet. Pladserne er dækkede af store pinjetræer, som giver dejlig skygge. Der er tivoli tæt på, og en god sjov legeplads lige uden for campingpladsen.

Gode seværdigheder: Terma de Saturnia er bestemt en køretur værd. Man skal dog være indstillet på at lugte en anelse af prut efter sådan en tur. Men det er lækkert!

Dårlige seværdigheder: Pisa, ligger ca. en times kørsel derfra, men jeg synes ikke turen er det værd med børn. Det skæve tårn var hurtigt tjekket ud.

Kort beskrivelse: Ikke udfyldt.

Generel børnevenlighed: 4 (god)

Indsendt af: Anonym

Familieferie i Lalandia - Rødby Havn

Skrevet af gyrithe On July - 27 - 2009

Land: Danmark

By: Rødby Havn

Bo-sted: Lalandia - feriehytte

Beskrivelse af bo-sted:
Vi bor gerne i en af de større feriehytter, da vi som regel er flere af sted. Der er de faciliteter, man har behov for, når man har børn. Højstol (Ikea) og weekendseng. Køjesenge til de større børn. Køkkenet er med opvaskemaskine etc. og mulighed for selv at lave mad.

Gode seværdigheder: Badelandet er selvfølgelig et af hovedattraktionerne på stedet, men det er masser af andre ting at foretage sig.
Blandt andet Monky Tonky Land som er et legeland til børn i alle aldre - indedørs og udendørs, trampoliner/hoppegynger, geder der kan besøges, bowlingbaner, spillearkade, minigolf, biografer, strand etc.

Kort beskrivelse: Der er masser at tage sig til, og man har en god base i husene. Man behøver aldrig at kede sig - uanset hvornår på året man tager dertil.
Der er flere spisesteder på stedet. Burger, pizza, bøf osv. Der er endvidere supermarked, så man behøver ikke at slæbe alt med derned.
Der er underholdning for børnene om aftenen flere dage om uge. Og træningscenter og sportshal til de voksne, såfremt man har det behov.

Omgivelserne: Får man lyst til andre aktiviteter, ligger Knuthenborg Safari Park under en halv times kørsel derfra - www.knuthenborg.dk
Og vil man proviantere billig slik og drikkevarer, er man blot fem minutters kørsel fra færgelejet til Tyskland, hvor man kan handle i fx boardershoppen - www.border-shop.dk

Se mere: www.lalandia.dk

Børnevenlighed: 5 (meget god)

USA, North Carolina - Holden Beach, Sommerhus

Skrevet af admin On July - 20 - 2009

Land: USA -North Carolina

By: Holden Beach

Bo-sted: sommerhus

Beskivelse af bo-sted:
Vi havde lejet et stort sommerhus ved Holden beach. Vi var 12 voksne og 3 børn og vi havde masser af plads. Huset var virkelig stort og der var 4 x bad og 5xtoilet. Store værelser, to store opholdsrum, det ene bundet sammen med køkken, en stor terasse med hot tub hvor der var udsigt over havet,og privat pool i en fin størrelse. Der var en lille sti ned til strande, som lå 100 m derfra. Huset var i flere plan…og det var de fleste af dem vi kørte forbi, så har små børn der ikke er fortrolige med trapper og man ikke vil spærre af, er det vigtigt lige at være obs på det.

Gode seværdigheder: Vi nød så meget at være i huset og ved stranden, så vi kom ikke ret meget ud fra ferieområdet.

Dårlige seværdigheder:
Ikke udfyldt.

Kort beskrivelse:
Det var et skønt hus og en fantastisk beliggenhed, hvor der var ro til at nyde familielivet. Vi var afsted uden for sæsonen (i oktober), så det var heller ikke så dyrt at leje huset. Stranden havde vi helt for os selv. Oktober var et godt tidspunkt at være afsted på, da det om sommeren godt kan være MEGET varmt. Der er meget stille ved Holden Beach, så hvis man har større børn med, som kræver lidt action, skal man tage til Outer Bank (har jeg hørt).
Da det var vores familie fra USA der bestilte huset har jeg ingen links til hvor vi bestilte, men kan se at der kommer en masse huse frem, man kan leje, når man googler Holden Beach + beachhouse.
Transport til HB var for os fly fra Kbh til NY(8t), herefter fly fra NY til NC (tror det var 1 time)og så bil (ca.2 t)

Generel børnevenlighed: 4 (god)

Indsendt af: Maiken Lem Eriksen